Har du et forklarings-problem? En god explainer video kan hjælpe.
Video skaber troværdighed, øger din konverteringsrate markant og giver bedre søgemaskinersultater. Er explainer video en aktiv del af din markedsføring?


En explainervideo kan noget helt specielt. En god video formår nemlig at fange seeren i sit univers, og dermed formidle sit budskab effektivt og på en måde der er let for seeren at forstå. Nedenfor kan du læse mere om hvad fordelen ved denne type video er, og hvad den kan bruges til i kommunikation med både kunder, samarbejdspartnere og til interne forhold.
Når dine kunder ser en god video, tegner det et professionelt billede af din virksomhed eller organisation. Det skaber troværdighed og giver kunderne tryghed – nok til at de bliver længere på din hjemmeside og klikker på dine tilmeldingsknapper eller køber dine produkter.
Videoerne kan også bruges til at spare tid og ressourcer. For eksempel i et vandland, et museum eller en forlystelsespark, hvor der skal gives en række informationer om for eksempel sikkerhed, regler og lignende. Også flere flyselskaber benytter sig af explainervideoer til at give sikkerhedsinstruktionerne om bord på flyet. Videoerne er mere spændende end den traditionelle speaker, og fastholder derfor bedre de rejsendes opmærksomhed. Det sparer tid og ressourcer når man kan give informationerne til mange mennesker på én gang.
En explainervideo kan bruges til uddannelse på flere forskellige måder. Fordi animationer kan være detaljerede og præcise, kan de faktisk erstatte videoer og fotografier. Dette kan for eksempel være til en video der skal vise hvordan man bruger en hjertestarter. Nogen vil finde det ubehageligt at se “rigtigt” videomateriale, og derfor kan man benytte sig af animeret videomateriale. Videoerne kan også bruges til at vise hvordan man bruger værktøj, en maskine eller være en instruktionsvideo på hvordan man bager en kage eller laver en hjemmeside. De detaljerede animationer er sjove at se på, og kan være direkte replikationer af ting fra det virkelige liv. Explainervideoer kan derfor bruges til at uddanne både børn og voksne og fastholde deres koncentration i hele forløbet.
Videoerne kan også bruges til at vække interesse for et produkt, en service, en trend eller noget helt andet. Man kan let opstille fordele og ulemper og kombinere infografikker, animation, maskotter og lignende, for at vække alle seerens sanser. Hos Tapas Deluxe blander vi jeres ideer og ønsker sammen med vores kreativitet og faglige ekspertise, for at skabe et mesterværk, der er lige til at spise. Farver, effekter, lyde og lidt magi i form af passion for projektet, er det der skal til for at fange seeren.
Explainervideoer er ideelle til at kommunikere til en kundegruppe på en enkel måde, der er let at forstå for børn såvel som voksne. Videoerne kan gøres meget detaljerede, så instruktioner, beskeder eller lignende let kan forbindes til virkeligheden. Desuden har man mulighed for at visualisere elementer, der ellers kan være svære at forstå. For eksempel fungerer videoerne perfekt som instruktionsvideoer. Det kan for eksempel være en video der viser hvordan man opstiller et budget, hvordan feriepenge fungerer, eller hvordan man kan lave sin egen papirsflyver. Det er også en god måde at formidle information, som det er vigtigt at kunden forstår, for eksempel hvorfor man skal installere fibernet, sortere sit affald eller lignende. Der findes mange andre måder, hvorpå man kan bruge explainervideoer til at formidle data eller give instruktioner. Mulighederne er faktisk næsten uendelige, og hos Tapas Deluxe vil vi gerne hjælpe dig med at visualisere din kommunikation.